94 / 310
91
re rn e h a r endv idere »ikke i Mandsm inde lagt en Skil
ling til Fremvækst« , og til B ibliotheket er i 100 Aar
ikke 10 Bøger blevet anskaffet — Beskyldninger, som
vel er overd revne, m en som dog ram m e r væsentlige
Mangler ved P rofessorernes Fo rvaltn ing af Kollegiets
Kapital, ligesom de øvrige Anker m od deres Styrelse
af Kollegiet i det store og hele er fuldt berettigede.
P aa det T idspunk t, da denne for P rofessorerne saa
ubehagelige Klage — som Begeringen dog ikke tog
noget Hensyn til — forelaa, va r Konsistorium s spændte
F o rho ld til P a tron en forlængst ud a rte t til en aaben-
lys Kamp, i hv ilken Hans Y alkendo rf og hans ald
rende F avo rite r paa Kollegiet, de r saa sig truede af
P ro fesso rernes vaagnende B efo rm tendenser, havde
staaet tæ t fylket mod P rofessorerne. Kampen ind le
dedes, da P ro fesso rerne i 1706 lod den gamle Hans
Busch vide, at han sku lde forlade Kollegiet inden
fø rstkomm ende M ikkelsdag13); R ek to r opfordrede ham
derfo r til at udlevere D istribu tspro toko llen , som han
i sin Egenskab af In spek to r opbevarede. Dette næg
tede h an og vægrede sig senere igen ved at give den
fra sig, da R ek to r sendte Pedellerne efter den. Han
fik Y alkendo rf til at antage sig hans Sag. I et Brev
til denne sin Velynder klager h an over, at A lumnerne
ved sidste Paasked istribu ts havde faaet m ind re , end
de plejede (efter Regnskabet h a r de dog faaet nøjag
tig det samm e som i de næ rm est foregaaende Aar),
endvidere, tilføjer han med snild Beregning, »blev P a
tron en afsat og Kollegiets Love ophævede«(!)u ). Dette
Brev hensatte Hans V alkendo rf i stor Ophidselse; om-
gaaende skrev han til Konsistoriet og udbad sig F o r
klaring'15). P rofessorerne tilfredsstillede ikke h an s F o r
dring, og det følgende Aar skrev han da igen og for