91 / 310
Muus to Aars Forlængelse paa den Betingelse, at h an
b istod ved Anlæget af den ny bo tan iske Have ved
Universitetet! De følte dog det mislige he ri og ved
tog ved samm e Lejlighed, at aldrig he re fte r vilde de
selv recomm ende re nogen til forlænget Kollegietid dg
heller ikke antage nogen saadan B ecomm enda tion af
a n d r e 7) — hvo refter de det følgende Aar besluttede,
at Otto H ebbe , »efter P a tron i B ecomm endation
m aatte forblive, over sin Tid, endnu eet Aar«, »om
det E pho ro Collegii V alkendo rph ian i ej va r im o d « 8).
Til E forens, P rofessor Hans Mules, Æ re m aa det siges,
at det
v a r
ham imod. H an refererede i næste Kon-
sistoriemøde Funda tsen s O rd , »som stricte sku lde
holdes«, og m indede desuden Konsistoriet om dets
sidste højtidelige Besolution. Fø lgen blev, at Otto
Hebbe alligevel ikke fik Fo rlæ nge lse9).
Derm ed v a r det første Skrid t g jo rt til at løsrive sig
fra den ydmygende A fhængighed af den saakald te
P a tro n og fra den K o rrup tion , h an havde b rag t ind
i Kollegiets Styrelse. Det v a r en lys Idé, E fo ren
havde haft ved at fremdrage Funda tsen , noget som
det ikke va r faldet de and re P ro fesso rer ind at tænke
paa. Deres S tudium af F und a tsen b ring e r dem til
det Besultat, at de Mænd, de siden 1658 h a r a n e r
kend t som P a tro n e r og ydmyget sig for ind til F o r
nedrelse, i V irkeligheden h a r væ ret ganske ube re tti
gede til P a trona te t. De tog da u n d e r Overvejelse at
spørge Universitetets P a tron , om Hans Valkendorf,
de r boede i Skaane, overhovedet havde Bet til at
foretage A lum neudnævnelser, eftersom de r stod i
Funda tsen , at Indehave ren af denne Bet sku lde væ re
bosat paa Glorup. Det va r im id lertid en vanskelig
Sag; thi Un iversitetspatronen m aa tte jo naturligvis