93 / 310
90
h v o ru n d e r det særlig gaar ud over Professorfam ilien
Bartho lin ; for Valkendorfs Kollegiums Vedkomm ende
frem stilles først P a tro n en (Hans Valkendorf) i m ø rke
F a rv e r: »Hans Busch, som er p e rp e tuu s a lum n u s, og
over ti Aar gamm el In spek to r i samm e Collegio, gør
aarlig en Bejse til Skaane, hv o r den V a lkendo rf bor,
som u su rp e re r og tilegner sig H erligheden at besk ikke
dette S tipend ium A lumnis. Her b ekomm e r bem eld te
Hans Busch h en ad et Dusin Sedler, m ed V alkendorfs
H aand unde r, hvilke h an ved sin H jem kom st sælger
til de hø jstbydende. Og som disse Sedler er in b lanco ,
sæ tter h an hv e rt Navn derpaa, som begæres, »uan
set P e rson en er ikkun et Barn«. Om Berettigelsen
af denne P aastand , at V alkendo rf sku lde have forsøgt
at udby tte sin D enom ina tion sre t p ek u n iæ rt, er det
vanskeligt at dømm e. A abenbart h a r h a n dog udsted t
Sedler i store Mængder; endnu i 1723, da h a n for
længst var d ø d , m ød te S tuden te r op og fremviste
Sedler paa Kollegiet med Hans V alkendorfs U nde r
skrift og Segl. Ganske vist erk læ rede K omm andø r
L au rits Valkendorf, der p aa den T id selv bejlede til
P a tronatsvæ rd igheden , at de v a r falske, og ogsaa P ro
fessorerne m en te, at der »er billig Aarsag til at tvile
paa, at de ere rigtige12)«; m en det ud e lu k k e r ikke,
at de alligevel kan have væ ret ægte, og at de r h e r
foreligger nogle af de i Klagen om talte Sedler.
F ra P a tro n en vender K lageren sig m od Professo
rerne. S tuden te rne træ nge r ikke til F ribo ligen, th i
»enten ere de Pædagogi h e r i Byen, ja endog hos
P ro fesso rerne selv, eller opholde sig paa L ande t uden
at frequen te re Academ iet og logere im id lertid and re
i deres Værelser, m en selv ind finder de sig ikkun i
Collegio til den Tid, Pengene oppebæres.« Professo