89
straks spørge, hvo rfo r de først nu frem førte denne
Betænkelighed, da G lorup i m ere end 40 Aar havde
væ ret ude af Valkendorfernes Eje! I Forstaaelse af
Stillingens Svaghed besluttede Pro fesso rerne: »Dette
skal tages videre udi B etænkn ing10)« — og saa længe
betænk te de sig, at Sagen aldeles ikke kom til Udfø
relse. De opgav at bestride P a tronen s Bet og stræbte
nu blot at trænge ham tilbage og rense op i de ef-
te rh aand en saa indgroede Misbrug. Opgaven va r im id
lertid vanskelig; Arbejdet gik langsom t fra H aanden ,
og P ro fesso rerne m aatte lide den To rt, at de skanda
løse Fo rho ld paa Kollegiet, de r selvfølgelig ikke i
Længden kunde skjules for Offentligheden, gennem
en anonym K lage11) bragtes til Regeringens Kundskab.
Klagen, der den 14. Dec. 1707 drøftedes i Gelieime-
konseillet, og som menes at væ re forfattet af den se
nere for sin M issionsvirksomhed b land t Lapperne
saa bekend te Thom as von W esten, »Nordlands Apo
stel«, va r rettet mod Styrelsen af de u n d e r Universi
tetet hø rende S tipend ier i det hele taget, derib land t
ogsaa Valkendorfs Kollegium. »Aldrig — hedde r det
— h a r den danske studerende Ungdom vaaren udi
siettere Tilstand end nu, da den dog ved adskillige
høj lovlige Kongers og and re gode Mænds Gavmild
hed befindes saa understø ttet, at den med alle eu ro
pæiske Akadem ier om F o rtrin e t m ed al Rette kan dis
putere. Skolerne er vel indrettede, Professores rige-
ligen belønnede, Studiosis herlige S tipendier tillagte,
alting vel indstiftet, kortelig, In tet fattes uden dette
Ønskes Fu ldbyrdelse, at alting saa vel blev dispense
ret, som det af vore Forfædre viseligen er disponeret«.
Efter denne Ind ledn ing kritiseres i det enkelte P ro
fessorernes Adm inistration af de forskellige Stipendier,