80 / 310
77
bygge den store Misbrug, som en Del af studiosis
havde«, strax etter D istributsen at drage bo rt, saa at
P ro fesso rerne m ed største Besvær ad Rettens Vej
m aatte skaffe sig Pengene tilbage. Hverken denne
F rem gangsm aade eller en anden , som i 1663 med
P a tronens, Ch ristopher Valkendorfs, Sam tykke blev
vedtaget, nem lig at A lum nerne skulde have deres
S tipendium b ag u d 107), blev dog af nogen Varighed.
Selv om A lum nerne ofte v a r fravæ rende, va r det
ikke derm ed givet, at deres Værelser stod tomme.
Det v a r meget alm indeligt, at A lum nerne indlogerede
Latinsko ledrenge bos eller i Stedet for sig paa deres
Kamre. I 1628 »delibererede« P rofessorerne, »hvor
ledes de S tuden terd renge bedst kunde afskaffes, som
S tuden terne udi stor Mangfoldighed opho lde r«108); i
1642 vedtager Konsistorium ko rt og godt: »Studenter
drengene i Valkendorfs Boder skal afskaffes«109) —
men dets Beslutninger var lige afmægtige, hvad enten
det g jald t at fastholde A lum nerne paa Kollegiet eller
at fordrive D rengene derfra.
Begivenheder af m ere alm indelig Interesse kunde
til T ider gribe ind i A lumnernes daglige Liv. Uni
versitetets store Reformationsfest i 1617 fejredes ogsaa
paa Valkendorfs Kollegium; der og i Kommunitetets
Sal ho ld t S tuden terne Taler og fremsagde Digte, lige
som P rofessorerne g jo rde det paa U n iversitetet110).
Men den største Begivenhed i denne Periode, som
kom til at indv irke ogsaa paa A lumnernes Tilværelse,
var dog Københavns Belejring i 1658 og S torm en
1659m ). Straks efter Karl Gustavs Landgang i Kor
sør den 6. August 1658 dannedes et S tuden terreg im en t
i København , i hvilket alle S tuden ter skulde lade sig