73
Gang i 37* Aar, ikke søgte Lovsangen og slog sig til
D rukkenskab«.
»Professorerne døm te, at Regens-
præ sten skulde pub lice af P ræd ikestolen i Regens-
kirken« bede Menigheden om Tilgivelse for Christian i
R ichard i »Forseelse og Forargelse«, og »han selv
skulde indgaa in carcerem og siden forvente, hvis
videre om hann em skulde dømmes«. Denne Dom
faldt saaledes ud, at Christianus R ichard i udvistes af
Roderne, »eftersom befmdes, at han haver levet
uskikkelig, imod Valkendorfii F u n d a tio n « 95).
F o rud en disse Tilfælde af »uskikkeligt Levned«, som
Konsistoriets Akter h a r bevaret for E fterverdenen —
og hvo rfra de kunde suppleres med flere — er selv
følgelig en Mangfoldighed af and re gaaet uopdaget
hen. Man kan f. Eks. b lo t slaa op i den tidligere
om talte A lumne P eder Christensens A lmanakopteg
nelser; den 1. Marts 1590 m eddeler h a n : Conflictatus
cum Andrea Equo , idque inv itu s; ved Siden af er
tegnet en K aarde; ved den 28. og 29. December er
aftegnet en Økse og et Sværd, rimeligvis ogsaa hen-
tvdende til en Affære, h an h a r haft. Den 26. J a n u a r
1591 h a r h an skrevet: Incid im us ego et Christianus
Rolling in con ten tionem cum Joh ann e T rapm and —
og P eder Christensen va r endda en hos Professorerne
usædvanlig vel ansk reven Alumne. Man k an uden
Tvivl trygt gaa ud fra, at A lum nerne h a r søgt og
fundet rigelig E rstatn ing for de Glæder, som S tatu terne
nægtede dem ved Fo rbude t mod at »holde nogen Drik,
Gæstebud eller nogen saadan Samkvem paa deres
Kamre«. Om Overtrædelse af selve dette F o rbud hø
res der derim od kun sjældent. Alligevel maa A lum
nerne dog til T ider have g jo rt Kollegiet til Skue
p ladsen for deres Uregelmæssigheder, siden det i 1673