78 / 310
75
D isputereøvelser og »negligerede« deres S tud ier; kan
m an ikke give A lum nerne det Lov, at de førte »et
godt Levned«, vil det saaledes he lle r ikke være m u
ligt at rose dem for Flid, den anden Betingelse, der
fordredes for Optagelse paa Kollegiet. Særlig galt maa
det have staaet til i Aaret 1641, da Rek to r klagede
over, at »de studiosi udi de Valkendorfs Boder ikke
vilde tage g radum baccalau reatus«. Alle A lum nerne
stævnedes for Konsistorium og lovede at bestræbe sig
for at tage den ; det besluttedes, at deres K undskaber
skulde prøves af deres P rivatp ræ cep to rer, og Pladsen
paa Kollegiet fratages dem , der derefter ikke fandtes
værdige til den. E n A lumne erklæ rede, at h an ikke
for Fattigdom s Skyld kunde tage Graden, hvortil
Konsistorium svarede, at »derpaa skulde rem ed ieres
en ten i een eller anden M aade«99).
Det er ogsaa k lart, at A lum nerne ikke h a r haft let
ved at slaa sig igennem , hvis de ikke, som dog hyp
pigt va r Tilfældet, ved Siden af det m ed Kollegiet
fo rbundne S tipendium (paa det T idspunk t 18 Rdlr.
aarlig) havde K omm un itetet eller and re Beneficier.
Deres Fattigdom havde da hyppigt den Følge, at de
gennem lange T ider v a r borte fra Kollegiet og Byen
for at tjene til Livets Ophold u h ind re t af Professorerne,
der saa skævt til deres Erhverv , eller m aaske leve hos
deres Fam ilie, sam tidig med at de oppebar S tipendium
som A lum ner paa Valkendorfs Kollegium. Saadanne
Udeblivelser fra Kollegiet tog Konsistorium strengere
paa end T um u lte r og Slagsmaal, for hvilke der jo i
Reglen forelaa den form ildende Omstændighed, at Syn
deren havde væ ret d ru k k e n 100). Ofte straffedes de med
Udvisning af Kollegiet, selv om de frem førte, hvad
der ellers m aatte synes fyldestgørende Undskyldninger,