79 / 310
76
som Ch ristiernus S tephan i, der i 1611 havde væ ret
bo rte i 3 Maaneder, m en foreviste V iborgbispens At
test for, at h an i de to M aaneder havde ligget syg101).
Til and re T ide r straffedes de dog m ildere, og u n d
skyldte m an sig m ed Modvind, toges det i Reglen for
gode V a re r102). I et enkelt Tilfælde overlades det til
P a tro n en at afgøre, hvo rv id t en A lumne, der saaledes
h a r fo rb rud t sig, k an beho lde sin P la d s 103). — Ad
skillige A lum ne r p rak tise rede den F rem gangsm aade,
n a a r de havde opnaaet en eller anden Ansættelse og
altsaa skulde forlade Kollegiet, da at afvente Distri-
bu tsen og modtage S tipendium inden Bo rtrejsen , skøn t
det betaltes forud , og de saaledes ingen Ret havde
dertil. Denne F rem gangsm aade anvend tes bl. a. af en
vis Hans Mortensen, de r forøvrigt tidligere havde g jo rt
sig bemæ rke t ved at tilliste sig Seddel p aa Kollegiet
uden at væ re S tu d en t101). H an modtog Paaskedistri-
bu ts i 1628 og rejste um idde lba rt efter til Sorø, hvo r
han havde faaet P lads som Hører. Da P ro fesso rerne
fik Nys he rom , beslaglagde de lians Gods, »hvilket
han dog hemm elig u n d e r P ræ k en tid bekomm e t h a
ver«, og Konsisto rium m aatte nu gentagne Gange
henvende sig til R ek to ren ved Sorø Skole for at faa
det med Urette oppebaa rne S tipendium tilbage105).
T rods alle Bestræbelser fra P ro fesso rernes Side lyk
kedes det dem ikke at ud rydde A lum nernes T ilbø je
lighed til at nyde de med Kollegiet fo rbundn e In d
tægter og ellers residere andensteds. Tvæ rtim od blev
Fo rseelser af denne Art stadig alm indeligere; i 1650
m ister Anders Nakskov sin Plads i Boderne, »efter
som han , uden n a a r Pengene skiftes,
a ltid er
bo rte
e r« 106); i 1662—63 betales A lum nernes S tipendium i
Sm aapo rtione r til forskellige T id spunk te r, »for at fore