73 / 310
70
det gik til, riaar den saa hyppigt forsøm te Lovsang
endelig afho ld tes, viste, som det fremgik af Inspek
tors Bog, at talrige Udeblivelser havde fundet Sted.
F o r F rem tiden skal da In spek to r, hvis nogen er bo rte
fra Lovsang, »banke paa deres K amm er og forfare,
om de ere tilstede eller e j ; n a a r Aftenlovsangen er
forbi, skal Dø ren laases og ingen derefter lukkes
in d « 86). Nogle Aar efter fand t Konsisto rium den Be
stemmelse nødvendig, at ikke blot de, der forsøm te
Lovsangen, m en ogsaa enhver, de r blev ude om N at
ten, eller som ikke a fho ld t D isputereøvelser, skulde
no teres af In spec to r collegii og en Liste over de saa-
ledes skyldige hver Maaned overgives R e k to r87).
Men selve In spek to r var fremdeles ikke standhaftig
over for den Fristelse, de r laa i at raade over Nøglen
til Gadedøren. I 1651 klagede Borgm ester og Raad
sam t Vagtmestrene til K ansleren over, »hvorledes Stu-
den te re om Nattetide g jo rde sto r T um u lt paa Gaden,
og særdeles nom ine rede Christen Randers«. Denne
Christen Randers va r netop In sp ek to r i Hofmesters
Boder. H an forlangte at føres for Konsisto rium for
at forsvare sig; m en da h an kom og toges u nd e r F o r
hø r, nægtede h an at besvare noget Spørgsmaal. »Thi
er saaledes for Retten afsagt, at h an Christen R anders
for slig sin store Forseelse imod samm e Steds leges,
som han In spek to r var, er optagen saaledes om N at
ten paa Gaden, da h ann em havde b u rd e t at være
inde og hu lde t Dørene luk t for de and re , saa og fol
den store In so len s’ Skyld, h a n h e r paa Consistorio
brug t haver, skal strax afsættes m ed samm e In spek
tion og straffes desuden med Penge til Rectoris a r
bitrio«. I sin T rods frasagde Christen R anders sig sit
akadem iske Borgerskab. P rofessorerne svarede h i