70 / 310
67
Professorerenes Besvigelser beløb sig' til. P rofessorerne,
»alle som tilstede vare, komm e overens, at baade
Niels Kiuse og E rik Jude, som havde bevist saadan
Modvillighed og givet forargeligt Eksempel, skulde
and re til Advarsel udsæ ttes af Boderne og miste det
ganske Stipendium«. Anastasius skulde straffes se
n e r e 80) — i Ø jeblikket laa h an nem lig syg af et Kniv
stik, h an havde faaet i Slagsmaal. Han havde Mik
kelsdag ved Middagstid — formoden tlig lige efter m od
taget S tipend ium — samm en med nogle and re Stu
d en te r væ ret i Valentin Bogbinders H u s, hvo r de
havde »drukken og spillet Kort tilhobe«. Da en af
dem , Andreas Matthiæ Scanus, »havde fornø jet Vær
ten 24 Mark og vilde saa gaa bo rt, greb Anastasius
h ann em h a rt an og sagde, at h an skulde endda be
tale mere. Men Andreas svarede h ann em hasteligen
og sagde: »Jeg h a r in tet med din Svensk at gøre«.
Men da de komm e bo rt med h in and en paa Gaden,
gav Anastasius hann em et Mundslag og stødte h an
nem til Jo rden , m en blev strax stukken af Andrea
med en Kn iv«81).
Anastasius Svecus ønskede ikke at oppebie P ro
fessorernes Dom i hans Sag, saa meget m ind re, som
hans Synderegister forøgedes ved en Anklage imod
ham for at have slaaet nogle B ude r ind. I December
1616 røm te h an fra Kollegiet82). En anden af de
samm ensvorne, E rik Nielsen Jude, begik det følgende
Aar et Mord, idet h an slog en Kvinde ihjel, for hvil
ken Brøde h an stod aab enb a r Skrifte og betalte Bø
der, hvorefter han i 1618 blev »svoren til F re d « 83).
B landt saadanne A lumner er det forstaaeligt, at det
ellers saa eftertragtede Inspektorembede m istede en
Del af sin T iltrækning. Det synes paa denne Tid at
5*