71 / 310
have væ ret vanskeligt at faa nogen til at paatage sig
Hvervet. H erpaa tyde r det, n a a r Konsisto rium i 1619
sam tykke r i, »at den H ø re r udi Skolen, som byde r
sig til at væ re In sp ek to r i Valkendorfs Boder, m aa
de rtil an n am m e s« 84). I mange Tilfælde ses im id lertid
In spek to r at væ re den anklagede, m edens A lum nerne
klager, m aaske nok saa meget af N id over for den,
der paa een Gang er deres K amm erat og Overordnede,
som af Iver for Dyd og gode Sæder. I 1623 havde
In spek to r klaget over P e tru s B redalinus, som havde
sat sig op imod ham , skæ ldt ham for ingen ærlig
Karl og tru e t ham , at h an sku lde faa Skam , desuden
ka ld t ham Monsieur P ickelhering . H erim od frem
førte P e te r B redal vægtige Modanklager, ligesom F o r
hø rene viste, at der »over Skiverne i Klostret« va r
b leven skum let adskilligt over In spek to r. Man sagde,
h an v a r ude at d rikke om N atten og kom ind ad
G adedø ren længe efter L u k k e tid ; h an oplod Døren
om N atten og hen tede 01 ind ; h an havde vist sig i
den Grad forsømmelig, at de r i over et Aar ikke va r
bleven ho ld t D ispu tereøvelser; Musikøvelser havde
h an aldeles ikke afho ld t. In spek to r hævdede, at det
skyldtes Dovenskab hos A lum ne rne selv, som han
ikke kunde drive de rtil; iøvrigt forsvarede h an sig
vagt og ubestem t. P ro fesso rerne m ente, at da de r va r
slemm e Anklager paa begge Sider, kund e de passende
gaa lige op mod h in a n d e n ; In spek to r og P e te r B re
dal opfordredes til at give h in an d en Hæ nde r paa godt
Venskab — og videre S traf blev der dem ikke til
D e l85). — I 1633 foretages igen stygge Afsløringer af
en Inspek to rs Fæ rd. E n Aften, da Prof. B ro chm ann
vend te h jem fra Konsistoriemøde, fo refand t h an et
Brev, undersk revet P. B. Det indeho ld t Anklager