25 / 128
18
inderste Hjerte, og de aandede en Tro, et
Mod og fremfor alt en saa dyb og inder
lig Kjærlighed, saa at ikke Verdens mest
veltalende Menneske kunde have frem
bragt et saa mægtigt Indtryk som denne
Hustru, der vilde trøste og opmuntre sin
ulykkelige Mand. Da jeg gav ham Brevene
tilbage, sagde jeg: „Med en saadan Hustru
ved sin Side maatte selv den største For
bryder atter kunne reise sig, ja, han burde
endog kunne blive et udmærket Menneske;
hun er en Lysets Engel paa Deres Vei;
følg hende, og De vil aldrig mere fare
vild.“ -------
Neppe havde Madame modtaget
Præstens Brev, før Himmel og Jord blev
sat i Bevægelse for at skaffe den gjen-
opstandne Ægtemand en Ansættelse. „Mon
sieu r“ var jo vant til at bruge sine Ben,
og han maatte løbe Paris igjennem paa
alle Hold for at forhøre sig om en eller
anden Plads; denne Gang maa han ikke
have vrøvlet — (som i Talerne ved Mid
dagsbordet); — thi han opnaaede hvad
han søgte og kom glædestraalende hjem.