21 / 128
14
døde Mand, og hun vidste, at han vilde
være god imod hendes Børn. Forresten
var Honorine saa adspredt og nedtrykt i
den følgende Tid, saa Fruen antog, at hun
fortrød sin Forlovelse; hendes Tjeneste
pligter blev ikke nær saa godt opfyldt som
før; Fruen havde Grund til af beklage sig
over adskillige Forsømmelser og begyndte
derfor at føre et endnu strengere Tilsyn
tned sit Hus. En Morgen var Fruen staaet
ualmindelig tidlig op, for uventet at gjøre
sin daglige Runde, og idet hun lister sig
forbi Honorines Værelse, kommer en frem
med Mand ud derfra. Madame stod som
fastnaglet af dydig Harme, og Tugtens Ris
har vistnok flammet i hendes Øjne, Man
den vilde flygte ; men idetsamme kom Ho
norine til, greb ham ved Armen og raabte :
„B liv! Madame skal vide hele Sand
heden; Madame er streng, men hun har
Hjertet paa rette Sted, og hun vil ikke
nænne at gjøre os ulykkelige..“ — Øg nu
fortalte Honorine hele sin sørgelige Hi
storie. Ben fremmede Mand var hverken
hendes Svoger eller hendes Forlovede,