18 / 128
le M aire“ spurgte mig, om jeg vilde have
min Brudgom, saa raabte jeg „oui, oui,
Monsieur le M aire“ , med en saadan Jubel,
saa at Mairen selv og hele Følget brast i
Latter.“ Je g roste hende, fordi hun, trods
alle Sorger, passede sin Tjeneste med et
saa elskværdigt Humør. Hun trak paa
Skuldrene: „Que voulez-Vous, il faut pren-
dre son parti!“ og nu gik hun atter til sit
Arbeid med det gladeste Ansigt. En Dag
kom hun ind til mig for at vise mig sin
lille Pige, et deiligt Barn, som hun om
favnede den ene Gang efter den anden,
med en Heftighed, der vilde have skræmt
de fleste andre Børn, og hun var saa be
væget, at hun ikke kunde fremføre et
Ord; men knap en halv Time efter kom
hun igjen ind i min Stue. Hun var nu iført
en kostbar Silkekjole, var nydelig friseret,
og saae saa smuk og elegant ud, at hun
kunde have vakt mange fornemme Damers
Misundelse. Hurtig og behændig sprang
hun hen og snappede den Broche, som jeg
bar, tog et Par Kniplingsærmer i min
Skuffe, og i en Fart var hun selv smyk