14 / 128
haardt, og den Bitterhed, der endnu rum
medes i hendes Sind, gav sig af og til
Luft i satiriske Udfald imod „Monsieur“.
Som ægte Franskmand havde hun imid
lertid „taget sit Parti“ og oprettet et Pen
sionat, som hun styrede med Dygtighed,
om end med lidt for megen Strenghed.
En af de unge Damer i Pensionen sagde
en Gang til mig, at „Madame havde et
Skole-Ris i hvert Ø je“ . Det var sandt, at
de deilige Øine kunde skyde Lyn; men
jeg har ogsaa seet dem udtrykke Mildhed
og Kjærlighed, og at hun var et bundfor
træffeligt Menneske, fik jeg snart Indtryk
ket af. — „Monsieur“ spillede en meget
underordnet Rolle i Hjemmet, og naar han
stundom, ved Middagsbordet, gav sig til
at holde en længere Tale — ganske uden
Indhold, men med desmere Pathos i Fore
draget, blev han altid standset ved en Ban
ken i Bordet og Madames Udraab: „Dou
cement, Monsieur!“ Det virkede omtrent
som et Styrtebad. Forresten var han Vel-
villien selv og løb gjerne hele Paris igjen-