95 / 128
jeg bliver 100 A a r!“ — At hun selv kunde
naae den Alder, tvivlede hun aldeles ikke
om ; hun kom jo ogsaa Maalet meget nær.
Den samme Dag fik jeg et slaaende Bevis
paa hendes vidunderlige Hukommelse.
Der var Arrangementsprøve paa „Figaros
Bryllup“ , hvori jeg havde faaet tildelt
Marcellinas Rolle, og da der i mit Sang
parti stod Pause for hele den 3die Akt,
benyttede jeg Tiden til at gaa hen og lyk
ønske min gamle Veninde. Hun blev me
get forbauset ved at see mig og sa g d e :
„Hvor tør Du forlade P røven? — Jo saa-
mænd er Du med i 3die Akt; Du skal jo
sætte Brudekransen paa
Susanna.
Je g har
seet Operaen mange Gange i min Ung
dom, — ogsaa Beaumarchais’ Skuespil,
hvor din Bedstefaders første Kone spillede
Suzon,
saa Du kan stole paa, jeg veed B e
sk e d !“ — Je g styrtede naturligvis tilbage
til Theatret og kom lige tidsnok til at und-
gaa en Mulkt.“ —
Fru Koefoed levede vel tildels i sine
rige Minder; men hun fulgte ogsaa med
Liv og Sjæ l alle Tidens store Frem skridt;