96 / 128
89
vor politiske Frihed hilste hun med sand
Begejstring, og hun stod altid paa de Un
ges Parti, naar de Ældre bedømte dem
lidt strengt; kun mod „V igtighed“ og an
den Dumhed var hun ubarmhjertig; da
kunde hendes Tunge være skarp „som et
tveegget Svæ rd “ ; ellers var hun venlig
og gemytlig og mageløst trofast mod sine
Venner.
Den skandinaviske Bevægelse havde
hendes varmeste Sympati; jeg saae hende
ved et Studentermøde paa Fredensborg,
hvor „M inervas Sønner“ fra alle 3 Riger
vilde bringe Kong
Frederik den 7de
deres
Hyldest. Den gamle Dame stod i Døren
til sin Villa og tilviftede de Unge Velkom
men, og da Nordmændene hørte, at hun
havde opholdt sig saa længe i Norge, gik
en lille Afdeling af dem ind og hilste paa
hende, og foredrog en firstemmig Sang. Hun
holdt en nydelig Tale til dem, bød dem Vin
og var henrykt over Besøget; men da de
nogle Timer senere kom tilbage og meget
ydmygt bad om Husly for et Par død
drukne Kamerater, da var hun hélt „den