99 / 128
92
stundom føle sig lidt ensom, da alle hen
des Samtidige naturligvis var døde, og en
Dag sagde hun, helt bedrøvet, til Slots
kapellanen her paa Fredensborg: „Havde
jeg blot faaet Lov til at beholde mine
Sønner, saa havde jeg dog nu havt lidt
Ungdom omkring m ig.“ — Den unge
Præst, der endnu ikke havde naaet sit
30te Aar, kunde ikke dye sig for at spørge,
om Kommandørinden huskede, at hendes
ældste „Ungdom “ nu vilde være over
80
Aar,
— og hun kom til at lee hjertelig;
for hendes Tanke stod Sønnerne bestan
dig som Børn og Ynglinge.
Selvfølgelig var jeg tilstede ved min
kjære gamle Venindes B isæ ttelse i Hol
mens Kirke; der var Masser af Blomster,
talrigt Følge, og Deltagelsen var stor og
oprigtig. Det var et ligefrem gribende høj
tidsfuldt Øieblik, da hendes Kiste, under
Musik, blev baaret ind i Kapellet og stillet
foran
Tordenskjolds',
det var mig, som om