104 / 128
S
a a l e d e s
kaldtes han af Alle for mere
end et halvt Aarhundrede siden; In
gen gjorde sig den Uleilighed at føje no
gen Titel til hans Navn, skjøndt han for
længst var medicinsk Kandidat. Ethvert
Barn vidste, hvem
Jørgen Lorch
var; han
var Kjøbenhavns vittigste Hoved, og hans
Vittigheder spredtes over hele Byen, —
med og uden Tilsætninger, — og paa-
skjønnedes altid, selv af dem, hvem Pilen
ramte; thi Lorch besad tillige en saa høi
Grad af Godmodighed og Elskværdighed,
at Ingen for Alvor kunde blive vred paa
ham. Han kunde undertiden yttre sig for
færdelig skarpt; men hans venlige Smil
og hans rolige, lidt slæbende Stemme tog
ligesom Braaden bort af hans Ord. Han
havde nu en Gang Privilegium paa at sige
og gjøre hvad han vilde, og det benyttede
han i fuldt Maal. Je g har hørt min Fader
Skyggerids af gamle Minder
7