110 / 128
103
og smigrende Titel „den Ko-dum-stirrende
Bredflab“ ; og om Fader siger Forfatteren:
„Bournonville
kan dog kun snadre som
en And i et Gadekjær, medens
jeg
kan
hæve mig med Ørnens Flugt.“ — I Krigs-
aarene (fra 48) fulgte vi Børn vor Ven
Lorch med den varmeste Interesse, der
naturligvis steg betydeligt ved en saa ro
mantisk Begivenhed som hans Fangen
skab. —
Senere reiste han til Fanø, og vi saae
ham ikke i lang Tid. Endelig efter mange
Aars Forløb fik vi atter Besøg af Dr.
Lorch. Min Moder og jeg stod netop fær
dige til at gaa i Theatret og see General
prøven paa en af Faders Balletter, da
Lorch pludselig træder ind og siger: „Jeg
vil med paa Generalprøven; jeg skal reisa
hjem imorgen og faar altsaa ikke Fore
stillingen at se e .“ — Han havde hørt, at
Fader havde skaffet sin ældste Svigersøn
Tilladelse til at overvære Generalprøven,
men at min Svoger havde maattet reise
uden at benytte denne Tilladelse, og nu
vilde Lorch være „Sv igersøn “, i hans