111 / 128
104
Sted. Vi turde ikke uden videre tage ham
med, da Forbudet mod Fremmedes Næ r
værelse ved Prøverne var blevet skærpet
under den daværende Theaterbestyrelse,
og vi muligvis derved kunde udsætte F a
der for Ubehageligheder. Da Moder til-
føiede, at Lorch jo ikke en Gang kunde
blive hendes Svigersøn, saasom han var
gift, svarede han: „K jæ re Fru Bournon-
ville, jeg svæ rger Dem til, at saasnart jeg
bliver Enkemand, saa kommer jeg og frier
til Frøken Charlotte;“ — og da jeg i al
Beskedenhed bemærkede, at jeg muligvis
ikke vilde have ham, udbrød han: „Ih, jo
saamænd vil De saa! De, som elskede og
beundrede mig, da De var Barn. Gammel
Kjærlighed ruster aldrig.“ — Han fulgte
med os, hvormeget vi end protesterede
mod hans ellers saa behagelige Selsk ab;
men paa Kongens-Nytorv faldt han i Ar
mene paa en Ungdomsven, der absolut
vilde tale med ham, og Moder og jeg greb
da Øieblikket til at svippe ind i Theatret,
medens vi ubarmhjertigt overlod Lorch til
sin Skæbne. Je g tilstaar imidlertid, at jeg