116 / 128
N
u t i l d a g s
savner man ikke alene de
evigglade Mennesker, men ogsaa
den Skare af
Originaler,
som man traf for
et halvt Aarhundrede siden, men som vor
Tid knap frembringer et eneste Exemplar
af. Maaskee er det et Frem skridt; Folk er
jo i Almindelighed mere dannede og isæ r
langt mere praktiske nu end forhen; men
Originalerne fra fordums Dage var absolut
langt morsommere, og de prægede sig
meget fastere i Ens Erindring. Je g kunde
opvise et hélt Galleri af saadanne ejen
dommelige Fremtoninger, hvis jeg blot
havde Evne til at
frem stille
dem ligesaa
klart som jeg
mindes
dem. De fandtes i
alle Samfundskredse, dog isæ r blandt
Kunst
nerne,
hvis aparte Væsen Folk altid for
trinsvis har baaret over med. Der var bl.
a. en forhenværende Skuespiller, som ofte
besøgte min Fader. Han var endnu meget