121 / 128
114
paa i det S tø k k e ;“ — og da jeg gjorde
hende opmærksom paa, at jeg i den Rolle
kun talte Italiensk, saa hun ikke vilde
kunne forstaae mig, udbrød hun: „Ih, Du
Fredsens! skulde jeg ikke forstaae det!
jeg er jo konfirmeret paa T y d sk !“ — (Og
saa er der Mennesker, der mener, at
Hol
berg
overdriver i Replikerne i „B arsel
stuen“ : „Taler hun ogsaa T y s k ? “ — „ Ja
vist, hun har jo Gravsted i tysk K irk e !“)
— Da jeg senere spurgte, om hun havde
forstaaet mig, svarede hun: „Ikke rigtig,
for jeg sad lidt for langt borte; men jeg
morede mig deiligt, for ved Siden af mig
sad en Oortekræmmersvend, der var saa
forelsket i Frøken Sialotte, saa han bod
mig Godter hele Tiden, da han hørte, at
Frøkenen havde boden mig i Theatret.“
Da Mor Lund var saa inderlig tilfreds
med alle sine Medmennesker, saa var det
jo rimeligt, at hun ogsaa var overordent
lig fornøiet med sig selv. Hun roste ikke
alene sit Arbeide, men ogsaa sin Velta
lenhed, sin Dyd, sin Skjønhed, ja hun pra
lede endog af, at naar hun gik til Alters,