120
af Taarer ograabte: „Gud, Herr Lieutenant,
De er lisom De var min F a d e r!“ — hvortil
han ridderlig svarede: „D e er s g ’u ogsaa
en nydelig lille D atter;“ — (Datteren var
kun lidt over
80 Aar.)
—
Det var rørende at see, i hvilken Grad
Mor Lund sørgede over min Faders plud
selige Død. Tiltrods for sin Fattigdom
sendte hun en meget smuk Krands, der
først havde gjort sin Runde blandt alle
Beboerne paa „ Almindeligheden “ , hvor den
blev umaadelig beundret. Underlig nok
kom denne Gave fra den fattige Kone
netop i samme Øieblik, som vi modtog en
deilig Krands fra vor afdøde
Dronning
Louise;
det var os ligesom et Tegn paa,
hvor afholdt Fader var i de forskjelligste
Samfundskredse. Da vi fortalte dette til
Mor Lund, blev hun glad, men aldeles
ikke imponeret; hun fandt det ganske i sin
Orden, at hun og Dronningen fulgtes ad,
naar Leilighed gaves. — I hendes sidste
Levetid dreiede alle hendes Ønsker sig
om „en pæn B egravelse“ , hvad jo altid
spiller en stor Rolle for Fattigfolk. Da hun