gyselige, selvlavede Sprog; jeg husker
f. Ex. at han kaldte Gardinerne
„les gar
d in s
“ og Lysekronen
„la couronne de
lum ière.“
Selv blandt Folkets bredere Lag kunde
man imidlertid finde Pragtexemplarer af
Originaler. Saaledes havde vi en gammel
Rengjøringskone,
Mor Lund,
der var lige
til at sætte ind i en Dickensk Fortælling
eller i en af vore nationale Vaudeviller.
Det er mig stadig en Sorg, at jeg aldrig
fik Ledighed til at forestille hende for
Fru
Sødring,
der vilde have opfattet hende
glimrende og maaskee benyttet hende som
Model til en af sine Roller.“ —
Mor Lund havde i sin Ungdom været
Tjenestepige, og de Familier, hun havde
„tjæn t“ hos, havde alle været „deilige
Mennesker“ , — som hun udtrykte sig.
Hvis hun havde hørt vor Tids Tjeneste
piger holde Taler i deres Forening, saa
vilde hun have trot, de var blevet gale;
hun vilde aldrig have forstaaet, at de
nu
havde noget at klage over, saaledes som
deres Kaar var forbedret siden hendes
111