97 / 128
90
fornemme Dam e,“ og svarede med stor
Værdighed, at hun havde glædet sig me
get over de unge elskværdige, begejstrede
Studenter; men G jæ ster
i den T ilstand
var
hun
ikke vant til at modtage. (Forhaabent-
lig kom de til at sove Rusen ud i en af
Kroerne.)
Fordetmeste var Fru Koefoed, som sagt,
tilfreds med Ungdommen, og hun fandt
det rimeligt, at unge Damer altid klædte
sig efter Moden, selv om den var lidt
excentrisk; kun én Gang hørte jeg hende
formelig rase over en Frisure, der en Tid
var i Brug, — med Haaret hængende ned
over Panden. En af mine Søstre tog et
lille Billed ned fra Væggen og rakte
hende det, uden at sige et Ord; det var
et Ungdomsportrait af Fru Koefoed, hvor
hun selv bar Krøller ned ad Nakken og
et Væld af Lokker rullende ned over Øj
nene; Fru Koefoed brast i Latter og sagde:
„Ja , jeg har naturligvis været lige saa
tosset som I A nd re!“ —
En af hendes Venner gav et stort S el
skab, hvortil hun ikke var bedt, da det