94 / 128
87
Hun var den Gang
93 Aar,
og en Reise-
fælle paa
83
havde unægtelig ikke hørt
til de ganske unge; men jeg er vis paa,
at hun vilde have været udmærket ogsaa
i den Retning. Hun holdt overordentlig
meget af min Broder, der som lille Dreng
besøgte hende daglig og legede i hendes
Have; Børn interesserer sig i Almindelig
hed meget for Begravelser, og hvert Øie-
blik kaldte han hende ud for at vise, „hvil
ken yndig G rav, han havde lavet til
hende.“ Skjøndt hun var meget gammel,
følte hun sig slet ikke ilde berørt af denne
„Opmærksomhed,“ men takkede ham hjer
teligt og sagde: „der ligger jeg jo nyde
lig t!“ —
Da Fru Koefoed fyldte 90 Aar, var en
af hendes Niecer, en lidt svagelig ung
Pige, kommen tilreisende for at lykønske
hende, og ved Afskeden hørte jeg Niecen
sige: „Om ikke før, saa kommer jeg da
igjen, naar Tante bliver 100 Aar.“ Tanten
nikkede venligt, uden at svare; men da
Niecen var gaaet, udbrød hun: „Aa Gud,
det Skind!
hun
lever saamænd ikke, til