PolitikensLevnedsløb

Vind. Der blev jo nemlig, siger Hr. Cavling, Tvist

om Byttet:

»Vi har i den Anledning anstillet en lille Under

søgelse, hvoraf det fremgaar, at Æ ren for den Maa-

ling af Sporet, der førte til Opdagelsen, skyldes

G aardejer i Ørsted Revsbech. Han maalte Fodsporet

med en Kvist. Fremdeles var det ikke Herredsfog

dens Kusk, men stud. jur. P. S. Rasmussen fra Ør

sted, der først henledte Herredsfogdens Opmærk

somhed paa den rette Morder, og endelig var det ikke

Politibetjenten, der fik denne til at bekende. Det

var selve Herredsfogden.«

(Begravelsen skulde finde Sted et Par Dage se

nere, og i Mellemtiden tog Hr, Cavling over til Har-

boøre og afslørede en storslaaet Svindel:

»Der er tifold mere Nød i et eneste Hus i P rin

sessegade, end der er i hele Harboøre Sogn. — Vil

Indsamlingskomitéerne give Afsenderen af disse Lin

jer 700 Kr., paatager jeg mig at afholde hele den

af Julestormen foraarsagede uassurerede Skade, som

Fiskerne har lidt fra Thyborøn til Thorsminde, det

vil sige paa en 7 Mile lang Strækning af den mest

udsatte Vestkyst.«

Komitéerne vilde, saa vidt vides, ikke.

»Nøjagtighed« — skriver Hr. Cavling i samme

Artikel — »hører med til

Politikens

bedste T radi

tioner.«)

Dagen efter kom hans lange Referat af Begra

velsen i Ørsted. »Det var ikke lykkedes Pastor Orth

og heller ikke hans Degn at hæve denne Højtid op

i de Verdner, hvor menneskelig Sorg lindres.

Ignotus.«

Dette var nu

Politikens

Tag paa Mord. E t Kvin

demord i koldt Blod, midt paa Dagen, af en sytten-

aarig Fyr! —

Var maaske et saadant Mord tildels beskæm

mende? Rummede det en Bebrejdelse mod alle os,