108 / 176
105
kunde nemlig nu som Redaktør gaa videre. — A l
lerede den 20. Jan u a r læser man følgende:
»John Hicks. Privat for
»
Politiken
«.
Yardens-
pressen pr. Telegram.
Gennem en særlig i London
ansat Medarbejder, Mr. John Hicks, vil
Politiken
fremtidigt modtage et udførligt Londoner-Telegram
hver N a t .
For danske Bureauer og Blade har
Berlin indtil Dato været Hovedafsendelsessted for
udenrigske Telegrammer. Det er Grunden til, at
udenlandske Efterretninger i den danske Presse er
saa stæ rkt paavirket af tysk O p fa tte lse .
Som
Modvægt skaber vi nu en regelmæssig telegrafisk
Forbindelse med et politisk og journalistisk Cen
trum, der er Verdens s tø r s te .
Vi præsenterer
vore Læsere Mr. John Hicks.«
Verdenspressen! Verdens s tø r s te ! --------- Vi for-
staar, at endelig skal Ungdomsdrømmen (den fra
1888) om et Verdensblad, gøres
virkelig.
Hicks var
altsaa Midlet Nr. 1.
(»Revolver-Journalistik«).
Han stillede straks i samme Nummer med fem
Modvægte: 1) et Revolverskud mod en Rude i
Set. Petersborg, 2) syv undslupne Krigsfanger i Øst
asien, 3) japanske Kagedaaser, 4) en Strid imellem
en Amerikaner og et Telegrambureau, 5) en sytten-
aarig Drengs Revolverskud imod sig selv.
Og ikke én af disse Meddelelser var farvet af
tysk Opfattelse. —
Det blev en stor Succes.
Aaret efter fortalte Hr, Cavling i et Tilbageblik
om Kjøbenhavner-Pressens skammelige Forfølgelses
lyst: ». . . En Avisand blev omdøbt til en »Hicks er«
og der blev gjort Forsøg paa at kvæle denne gen
nemgribende Reform i dansk Hurtigmeddelelse med
fjollede Grin. Men ærede Kolleger er siden komne
til en anden og sundere Erkendelse . . . og efter-
haanden er det gaaet op for alle, at hvad vi her
bød vore Læsere, var et Arbejde, hvis hele A lvor