111 / 176
108
pege paa »Kroniken« og en Navneliste, »der vil give
denne Afdeling af Bladet en særlig Glans.« Her var
mange kloge Folk — enkelte endogsaa rare Men
nesker. Alle gik de hjælpsomt med ombord. »Al
drig har noget Arbej de været os saa let som at samle
disse Skribenter«, forsikrede Hr. Cavling.
Til det andet Spørgsmaal kan man svare: Mage
ligt! — »Hér er ikke Vindmagere, men Videnskabs
folk«, hed det i de hedengangne Dage (Side 12).
Nu om Stunder var der bægge Slags. Nede under
Dækket — i Kronikens Dyb — laa jo
Videnskabens
Mænd og prustede; ovenpaa, i Takkelagen, hang de
andre — og blæste ad alt mellem Himmel og Jord-
Intet Under da, at Sejlet bugnede.
Allerede A aret 1905 havde altsaa bragt en af
gjort Arbejdsdeling:
Lastdragerne og Letmatro
serne. — Dette præciseredes end mere skarpt i 1906..
7/i. 06 delte Hr. Cavling nemlig Bladets M edar
bejdere i »de nærmere og fjærnere, dets faste Stab
og Kronikørerne«, men hævdede, at tilsammen var
de »alle de Elementer der udgør Begrebet: en Re
daktion.« Denne Redaktion samlede han forøvrigt
6/i. i »Politiken«s Lokaler, gav dem Mad og Cham
pagne, fotograferede og satte dem i Bladet, roste
dem, men ansporede dog samtidigt til at tage bedre
fat og »drage nye Emner frem, finde just den nye
Form, som vækker Opmærksomhed«; og vinkede slut
telig — som jovial Arbejdsgiver — ogsaa ad »hine
faa Navne«, der stadigt ikke havde tiltraad t »Redak
tionen«. »Kroniken har P lads til dem alle«, sagde
han. Ingen bør holde sig tilbage. Sandt nok —
Bladet selv er ikke just et Sted for Folk med Nerver,
men det er jo heller ikke
B ladet,
De skal skrive i, men
derimod et lille stille Kammer: Kroniken. »Over
dens Hoved suser Telegrafen, larmer Telefonen, bry