11 2
— Han er nøjsom for Livets materielle Goder, han
digter kun fordi han ikke kan andet; ikke for jordisk
Vindings Skyld- Han er meget godgørende, og kan
han ikke blive af med Pengene paa andre Maader,
nøjes han med den kendte Metode at købe Statuer
og forære os andre dem.«
(Hvad Kjøbenhavns Bourgeoisi i sin store Tid havde af
bon sens, delte det med Bille.« — Side 83).
Alle rostes — Revl og Krat, Radikale og Kon
servative, unge og gamle. Alle fik de Billede og
pæ ne Ord.
Var der Valg, fik man ogsaa Billeder af
Vælgerne.
Vælgerne blev interviewet og man læste deres Me
ninger. Her er et Eksempel ud af mange:
»Hvorfor jeg stemmer paa Alfr. Christensen.
(Et Billede af en Vinhandler)
Det siger sig selv, at jeg vil stemme paa Alfr.
Christensen, han er jo Venstremand, og jeg har været
Venstremand saa at sige fra jeg blev født. Og min
F a r var det før mig. Naar man staar overfor en
Højremand, saa kan man jo ikke andet end stemme
paa Venstres Mand, ikke sandt!« . . . etc. — en
hel Spalte.
Enqueten blev en
anden
Specialitet. F. Eks.
spurgte man en hel Del ældre Mennesker, hvordan
de bar sig ad med Conserveringen af deres
Holdning.
Hver af disse fik selvfølgelig et Billede, Medens
Læserne fik gode Raad.
Drachmann, i sit Interview om Holdning, holdt
p aa
Damerne
som Ungdomskilde:
»— Ja, Drachmann siger, indføjer Fruen, at en
Mand bør ha’ en ny Kone hvert 10de Aar, om han
skal kunne holde sig rigtig ung.
— Og bestandig en yngre! siger Drachmann og
ler, idet han galant hilser over til sin unge Frue.«
I Maj 1906 indeholdt »Politiken« forøvrigt en
Diskussion
om Ægteskabet. — Den ene P a rt mente