1 1 1
71
2
.
06 beskrives den Trængsel som allerede her
sker i Telegramhallen, »og mange flere vil hidlokkes,
naar Vindues-Udstillingerne har faaet den Form vi
ønsker.« Vinduet indeholder iøvrigt allerede »for
skellige Mærkværdigheder, f. Eks. den Sabel, som
Oprørerne havde efterladt i E tatsraad Bornholdts
Margarinefabrik i Riga.«
(En taknemlig Valfart).
(
10
/
5
.
06).
»Den højeste i Landet. Foran Tele
gramhallen.
Vor Tegner, der igaar passerede Tele
gramhallen, har taget et Billede af Danmarks (ja ri
meligvis Nordens) højeste Mand beskuet af et tak
nemligt Publikum. Folk fra hele Byen valfarter nu
ud for at se Billedet af den store Isenkræmmer, og
da det er naturlig Størrelse, gør det nøjagtig samme
Virkning som selve Manden.«
En af »Politiken«s nye Specialiteter var jo nem
lig bleven Billeder. Af alt og alle.
Straks ved Formatskiftet paabegyndtes f. Eks.
en lang Serie illustrerede Artikler om Tivoli, Her
introduceredes man først til Kontrolløren (med Bil
lede) og fik en lille Skandalehistorie; saa til A rtist
agenten (med B illede); saa til »en rask, rørig og smart
Mand« (med B illede); saa til en fhv. ung, smuk og
mager Mand (med B illede); etc. etc. Det var Tivoli
intime . . .
Kelnere, Kunstnere, Harlekiner, Direktø
rer, osv.
Kort sagt, man introduceredes.
Da Tivoli var udtømt, tog man fat paa hvadsom-
helst. Næsten hver Dag bragte en ny Introduktion
(med Billede), Vittigt, sandt, og slaaende blev alle
forevist hverandre.
Om H err Heide (med Billede) hedder det:
»Heide er vor største nulevende D ig te r.
Me
dens de andre moderne Forfattere viser mere og mere
Tilbøjelighed til at digte om Æmnet Penge, er Heide
saa langt forud for dem, at han digter med Penge.