PolitikensLevnedsløb

109

des og samles Døgnets hastige Liv, selv er den en

fredet Plet, hvor Begivenhederne bundfældes,«

ial

. 06 gentager Hr. Cavling sin ivrige Anmod

ning til de tøvende. Kroniken er et Fristed, siger

han, »et Samlingssted for dem, der har noget paa

H jærte om Nutidens Forhold . . . Vi har haft mange

Beviser paa, at et saadant Fristed i den danske

Presse var en Nødvendighed. Vi har set hvorledes

Emne efter Emne blev inddraget i vor Kronik, saa-

ledes at den efter et Aars Forløb er en trofast Af

spejling af dansk Liv . . . en Avis i Avisen, eller

maaske snarere et Tidsskrift i Avisen.«

Denne Sondring er jo aabenbart mistænkelig.

Hvad befrygtes der?

Svaret ligger klart for Dagen, naar man under

søger »Politiken«. —

Vi har set, at B ladet i de første Aar fortjente

Sammenligning med en Rideskole. Der var Stil og

Alvor (Side 14).

Saa kom

Henrik

til, og dermed var det nærmest

bleven til et lille Cirkus, med Kommers og mere, —

Inden længe blev Programmet større: Sarah, Made

moiselle Ricca, smaa smidige Firben, osv. Det næ

ste Stadium var Cirkus-Variété: Mavedanse, Mosjø

Christensen, »samt det øvrige store Kæmpeprogram.«

Med det ny Format var Rammen bleven endnu

videre: en hel Dyrehavsbakke. I Hr. Cavlings Ord:

Her brødes og samledes Døgnets hastige Liv . . . .

susende og larmende.

Hér kunde Hr. Cavling derfor ikke godt invitere

»Skandinaviens berømteste Navne« til at træde frem

og docere Videnskab, Kunst og Literatur.

Men man fandt paa Udvej. Hr. Cavling invite

rede de Lærde, lod dem blive »modtaget af et helt

Geled Champagneflasker«, og — inden Enden tog

det, synes Gæsterne at have set paa Sagen med de

rette Øjne. Mine H errer Kronikører — sagde Vær

ten, — vil De se: »Politiken« er en

Dobbelthed.

Den

Rubrik — Kroniken — er en Ting for sig, en Stat i