106 / 176
103
Ford i vi ejer Landet
— det er vor Odelsret
Lad A aret saa komme med Pinsel og Trang!
Vi prøved det altsammen før engang.
Vi drager jo ikke paa Embeds jagt
vi selv ønsker intet — og det er vor Magt.
Forstuens Lakejer skal ikke os trykke,
vi vil for de mange den større Lykke,
Millionerne brugt mod Millionernes Savn,
men ikke til Hundreders Storheds Gavn.
Hvormeget de nu sig af Magten blærer,
de falder dog engang som raadne Pærer.
Vi lægger Øksen ved Træets Rod,
vor Hævn bliver gammel, men den bliver god.
Vi haaber intet — vi venter kun
éngang kommer vor Nytaars-Stund.
E. B.<t