PolitikensLevnedsløb

Gennem disse Tal er Bladet delvis karakteriseret

i dets første Tid: der var faa, men lange Bidrag,

nærmest af belærende Natur. Det var mindre en

Avis end et

Organ.

Tonen var særdeles seriøs. Lad os tage nogle faa

Eksempler rent i Flæng:

»De Kristne have jo som bekendt i deres Midte

under Kristennavnets Dække den store Flok af Men

nesker, hvis Tro er af ren theoretisk Natur, og som i

Praxis leve som Djævelens Børn, og den ikke mindre

Hob, der, skønt vantro, tillyver sig et Skin af K ri

stendom, fordi dette er det mest fordelagtige. F ri

tænkernes Sag skæmmes jo paa samme Maade af

dem iblandt dem, som bekende sig til smukke Grund

sætninger, men hvis Liv er ryggesløst, og dernæst de

frække Fornægtere af alt højt og helligt, for hvem

Samvittighed, Pligt og Æ re kun er tomme Ord uden

M en in g .--------

Den levende Tro, de store opofrende Kærligheds-

gerninger er Kristendommens sande Hæder, og her

er tillige det Felt, hvor alle Verdens Bekendelser,

ogsaa Fritænkernes, kunne mødes i en Væddestrid

cm, hvem der kan udrette det meste og bedste.«

(Af A rtiklen »Politik og Religion«, — 26. 9. 1884),

»Den, der kæmper for en Sag som den politiske

Friheds Sejr, har vederhæftigere Raadgivere at hente

Raad hos end sine Lidenskabers øjeblikkelige Ind

skydelser. Han forstaar, at Selvbeherskelsen netop

er Frihedens nødvendige B e tin ge lse.

Men selv

naar Frihedens Talsmænd saa endelig er komne til

Magten, vedbliver Friheden ogsaa for dem at være

et Maal. Hvis ikke, fornægter de — som det saa

ofte sker — i deres Sejr den Fane, de har fulgt un

der deres Kamp, Og saa viser det uhyggelige Syn

sig af gamle Frihedsmænd, der er bievne til Tyran

ner, af de store Løfters Profeter, der er bievne til

de snævre Hjærners og Hjærters O ra k e l.

(Referat af

Triers

ovennævnte Foredrag i Rømersgade),