I
ad
6) Bladet var som Regel i de første A a r et
dygtigt Vidnesbyrd om grundige habile Medarbej
dere. Selv om næppe
hele
Staben kunde kaldes
Fagmænd, Videnskabsmænd og Forfattere, syntes
den til Gengæld fri for Fuskere, Vindmagere og
Skriblere.
ad
7) Opgaven — at være Organet for den høj
este Oplysning — var naturligvis særdeles vanskelig.
»Politiken«s Stilling som et ivrigt kæmpende
Parti-
Organ,
tøjret (med D'Hrr. Brandes som et Binde
led) til en egen lille »evropæisk« Sekt, hindrede det
ofte i at være frit og ubefanget, og forøgede dets
Fristelser til Fanatisme — denne ret almindelige
Nybegynder-Fejl.
A t der paa den anden Side i det mindste var
rosværdig
Higen
efter Maalet, er unægteligt.
A ltsaa, i det Hele taget maa man sige, naar man
nu om Dage gennemblader »Politiken« i dens første
Aar, at den tappert prøvede at holde sig Program
met efterrettelig. Den var virkelig paa Vejen til at
kunne blive Skaber eller Fører af et ganske lovende
Geled: Mænd med liberal om end lidt skeptisk
Livsanskuelse — Mænd med Arbejdslyst, Intelligens
og Pligtbegreb.
Disse Fakta fra de første A a r af »Politiken«s V irk
somhed vil muligvis forbavse Læsere, der kun har
kendt Organet i dets Efterslet. Derfor vil vi atter
understrege Fænomenet: — «Politiken« følte sig op
rindeligt for ramme A lvor kaldet til det følgende:
1 ) at forøge Publikums Forstaaelse af alle danske
Samfundsinteresser, 2) at forsyne B y og Land med
Samlingspunkt, 3) at bestyrke Abonnenterne i Bor-
geraand, 4) at levere Referater uden Farve, 5) at
beskytte Folk mod daarlige Forfattere, 6) at behandle
Stoffet fagligt, videnskabeligt, og kunstnerisk, 7) at
betragte sig som Tjener for det højeste i vor Nation,.
12