14 / 176
11
stiken, blev der givet Kunst og literære Sager
særlig
megen Plads. Og Bedømmelsen var undertiden ikke
fri for kritisk Kølighed og Perspektiv. Her er f. Eks.
to betegnende Vurderinger af den lokale Genius for
let Grinagtighed — ganske smaa Notitser i Petit:
»Broget Selskab« kaldes 50 Tegninger af Hr.
Axel
Thiess,
som er udkommen paa Marius Møllers Forlag.
Der er et og andet pudsigt imellem, ogsaa adskilligt
tarveligt Gods. Det hele — Udstyrelsen og forkla
rende Tekst iberegnet — mangler i høj Grad kunst
nerisk Finhed.«
»Oldfux«, hine Dages
Blæksprutten,
(Ernst Boje-
sens Forlag), anmeldte »Politiken« saaledes: »Vit
tigheder og Flovser, gode Indfald og Smagløsheder
er passelig blandet i denne kjøbenhavnske Brander-
Ragout i Tekst og Billeder, for hvilke sidste Hr.
Alfred Schmidt
staar inde.«
Dette ligner lidet
vore
Dages Tekstannonce-Stil!
Samme overlegne Ligevægt bevaredes forøvrigt
ogsaa ofte ved de
større
Ting, (Men at vise dette
ved Citater vilde føre lidt for vidt).
ad
3) »Politiken«s Kamp mod mulig Reaktion i
Statens Styrelse — Kamp som ogsaa nok bør kunne
ses fra mere upolitiske og
ideelle
Sider — var des
værre gennemgaaende en gold Guerilla-Krig! (Paa
Eksempler skal vi ikke komme ind). Almennyttig,
konstruktiv Opposition — som den f. Eks. kendes fra
de
engelske
Organer for en ærekær og kraftig Bor-
geraand — saa’ man ikke her saa tit som ønskelig.
— »Politiken« var iøvrigt, efter Løfte, overvejende
et stærkt
politisk
Blad.
ad
4) »Politiken«s udenlandske Oversigter havde
ganske rigtigt ikke megen Farve i de første A a r; de
var sammenstillede med F lid og Fyldighed, særlig
hvad Evropas
Politik
betraf. Om Kulturen, og B e
tydningen for Fædrelandet, var man paa den anden
Side ret tilbageholdende,
ad
5) »Politiken«s Føljetoner skyldtes i Begyn
delsen
Fontaine, Tolstoy, Heyse, Keller,
osv.