16 / 176
13
(Sandheden).
»Politiken« udgaar fra idag i over
10,000
Eks
emplarer. — Det synes
os
en Ære og for vort Land
et lykkeligt Varsel, at der er
10,000
Mennesker, som
vil et Blad, der med
Politikens
Uafhængighed ikke
har andre at tjene end Publikum og Sandheden. I
en Tid, hvor meget møder med Forfaldets og Tilbage
gangens Mærke er der nogen Opmuntring i, at Folket
bærer sine egne Organer frem til en Styrke, som i
Virkeligheden er Folkets egen Styrke.«
(»Politiken«s Leder 15. 4. 1888).
I dette Citat er jo intet programstridigt. Tvært
imod. Glad Bevidsthed om at være Samfundsstøtte.
Samt et lille Stænk af sædelig Sørgmodighed.
Men — her er et andet Citat, fra det samme
Nummer, undertegnet
Henrik:
(Aanden).
»Revet med af Feststemningen skal vi fortælle
»Politiken«s
10,000
Venner lidt om Aanden i den
navnløse Kreds, der udadtil hedder Redaktion.
Ligesom Vorherres Menighed er samtlige »Poli
tikems Medarbejdere ét Legeme og én Sjæl, og det
er af deres Frugter, Verden kender dem. Klinger
det lidt bibelsk? Nuvel, det er, fordi denne Stabs
Følelser overfor »Politiken« virkelig ogsaa er noget
saadant som en Religion: Kærlighed, Fanatisme og
en stærk T r o .-------
At tjene »Politiken« er en Lidenskab, et Liv i
Feber, en Sejlads over høje Bølger.
Henrik
.«
L ad os saa gaa frem til 1888.
Ikke sandt, her forvirres man! Denne Passus
— selv om den maaske var rigtig nok — stemmede
paa ingen Maade med Programmet.
Ogsaa Tonen synes os at skurre lidt. Lad os
derfor se, hvad der var hændet.