PolitikensLevnedsløb

strakte Hænderne ud . . . Man havde troet sig midt

i en af

Eugène Sues

Romaner, om ikke denne nøgne

Virkelighed, dens Uhumskhed og dens Stank havde

overgaaet selv hin Digters Skildringer af Elendighe

den. Han lærte os de Fattige at kende i Paris, og

hvad har vi ikke siden læst om Londons Whitechapel,

om Moskovs Menneskemarked, om Neapels Lazza-

roner og om Tennementshusene (Hr, Cavling mener

Tenements) i San Francisko og New York. Og vi

har ikke blot læst, men i hine Byer har vi ogsaa

selv vandret om igennem Elendighedens Huler og set

Pauperismen i dens mest afskrækkende Skikkelse,

og det skal siges, at den intet Steds har traadt os

grellere i Møde og intet Steds gjort et Indtryk paa

os, som den gjorde igaar Aftes under vort Besøg paa

(Hr. Cavling glemte Tankestregen) Utterslev Mark.«)

Slag i Slag gaar Henrik videre:

. er der en Skildring fra

Vridsløselille,

hvor

han lader sig »fængsle en Time« og beskriver sine

Indtryk af »Uhyggen«, »Blodhundeknurren«, »Lænke

rasien«, »Cellegitre«, osv.

behandles

Laanekontorer.

»Pantelaanerne har

aldrig haft saa lidt at bestille som i disse Dage. Ar

bejderne er aldeles nøgne. De har absolut intet mer

at sætte ud. Og

saa

blottede har de været siden

Efteraaret.

Henrik.«

A. gaar Henrik hen til nogle Pantelaanere med

et Lommeuhr, et Toilettespejl og en Hovedpude.

Renten for den første Ting var 80 %, den anden

110

, den tredje 128. Men for Fattigfolk forhøjes

Renten til det dobbelte, fortæller han.

Blodsugere

er Henriks sidste Ord.

Efter nogle Træk fra

Midnatsmissionen

— »de

korerede Vellystninge« etc. — havnede han ved

»En

Dødssejler«.

Dødssejleren er Fregatten Dannebrog.