18
strakte Hænderne ud . . . Man havde troet sig midt
i en af
Eugène Sues
Romaner, om ikke denne nøgne
Virkelighed, dens Uhumskhed og dens Stank havde
overgaaet selv hin Digters Skildringer af Elendighe
den. Han lærte os de Fattige at kende i Paris, og
hvad har vi ikke siden læst om Londons Whitechapel,
om Moskovs Menneskemarked, om Neapels Lazza-
roner og om Tennementshusene (Hr, Cavling mener
Tenements) i San Francisko og New York. Og vi
har ikke blot læst, men i hine Byer har vi ogsaa
selv vandret om igennem Elendighedens Huler og set
Pauperismen i dens mest afskrækkende Skikkelse,
og det skal siges, at den intet Steds har traadt os
grellere i Møde og intet Steds gjort et Indtryk paa
os, som den gjorde igaar Aftes under vort Besøg paa
(Hr. Cavling glemte Tankestregen) Utterslev Mark.«)
Slag i Slag gaar Henrik videre:
29
/
3
. er der en Skildring fra
Vridsløselille,
hvor
han lader sig »fængsle en Time« og beskriver sine
Indtryk af »Uhyggen«, »Blodhundeknurren«, »Lænke
rasien«, »Cellegitre«, osv.
1I
4
.
behandles
Laanekontorer.
»Pantelaanerne har
aldrig haft saa lidt at bestille som i disse Dage. Ar
bejderne er aldeles nøgne. De har absolut intet mer
at sætte ud. Og
saa
blottede har de været siden
Efteraaret.
Henrik.«
5
A. gaar Henrik hen til nogle Pantelaanere med
et Lommeuhr, et Toilettespejl og en Hovedpude.
Renten for den første Ting var 80 %, den anden
110
, den tredje 128. Men for Fattigfolk forhøjes
Renten til det dobbelte, fortæller han.
Blodsugere
er Henriks sidste Ord.
Efter nogle Træk fra
Midnatsmissionen
— »de
korerede Vellystninge« etc. — havnede han ved
»En
Dødssejler«.
Dødssejleren er Fregatten Dannebrog.