PolitikensLevnedsløb

vagten og kaldt Banneret

et lille krøllet Lommetør

klæde.

Ja, hvad skulde jeg, kære Peter, finde paa

for et Kælenavn til den lille pjuskede Ble?. .

Signe.«

(Banneret var iøvrigt broderet af Prinsesse Marie).

Et Par Dage efter blev Hørup som ansvarsha

vende Redaktør brevligt udfordret af en Livjæger.

Hørup vægrede sig, sendte Brevet til Politidirektøren

og henstillede overbærende, ikke at straffe det unge

Menneske,

Vel nærmest som en Slags Sonoffer udfordrede

saa Henrik sporenstregs en Højre-Redaktør, og da

denne (maaske uovervejet) vægrede sig ved at tage

Ynglingens Liv, lønnede »Politiken« ham saaledes:

»den storskrydende, duelfordrende, æreskildne Ord

fører for Højres Klopfægtere trækker med en flov

og usand Forklaring i sit skidne Blad Poterne til sig

og afslaar Udfordringen«; han »betegnes« dernæst »for

alle Tider som den fladeste og sølleste Dumrian, der

har ladet sig føde til Mandfolk. Alle hans fede Ord

hænger ham nu ud af Halsen som Tungen paa en

ihjelsparket Spædekalv.«

Da Henrik var færdig med dette, tog han atter

fat paa Midnatsmissionen (

A>).

/s, mér Midnats

mission;

29/

mér endnu. Med Tal og Beregninger

som Basis krævede han indigneret billigere Bordel-

Priser.

Dette var i Slutningen af Maj, Og i Juni mente

Leporello — som vi saa paa Side 16 — at Bladet

var modent. Hørup havde, øjensynligt, samme Tro.

Allerede inden Aarets Udgang havde »Politiken«

naaet til at reklamere i sin Spalteplads for Bladet

»Eva« — som det selv iøvrigt mente »muligvis er en

Spekulation i Menneskenes seksuelle Drift«. »Eva«

averterede sig ugenert i »Politiken« med følgende

Motto:

»Ej min Skæmt ta'r Bukser paa,

som den er, jeg la'r den gaa.«