PolitikensLevnedsløb

Efter endnu nogle kraftige Tag tog Henrik atter

til Paris, hvorfra han Aaret ud sendte blomstrende

Breve hjem — om »Dueller«, »Adelige Tyve«, »En

Henrettelse«, »Folkets Jomfru«, »Skandalerne i Pa

ris« . , , eller hvad der saadan kunde ligge for.

I Agurketiden bragte Bladet Artikler om

Sæde

ligheden;

særlig af Hr. Georg Brandes.

Bjørnson havde jo nylig rejst en Slags Kulturbe

vægelse for »Eengifte« contra »Mangegifte«, og hæv

det at

Mandens

moralske Disciplin — i et fremmeligt,,

oplyst Samfund — ikke burde være ringere end Kvin

dernes. Dette irriterede Hr. Brandes.

(Ravnekrogsluft).

»En særegen Naivetet«, sagde han i »Politiken«,

»er den som giver sig tilkende i Vendinger som

Nu

tidens

sædelige Lighedskrav, den

moderne

Stræben

efter større Sædelighed og deslige. Der er Ravne

krogsluft i disse Talemaader. Menneskene heroppe i

disse smaa skandinaviske Lande gaar endnu og bil

der sig ind, at det, de laver af

Krav

og Regulatorer

paa det kønslige Omraade, som paa alle de andre,

det er

Nutidens,

det er

den moderne Aands

Ytrings

form. Jeg kan forsikre, at den moderne Evolution

paa dette Omraade foregaar ganske andre Steder i

Verden,

Vi skulde imidlertid tage os iagt for

at blive dummere end vi er. Vi kan ikke godt taale

en yderligere Dekadence.«

(»De stille i Landet«.)

Spørger man imidlertid Hr. Brandes, om vi

alle

sammen

er uhjælpelige, lyder Svaret Nej. Der er

enkelte, forklarer han, som holder Fanen højt. Men

det er tavse Folk; »de som sidder inde med en højere

og friere Moral end Gennemsnittets Patentmoral, de

tier klogeligt og nødtvungent stille.« Og spørger man