![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0028.jpg)
25
Efter endnu nogle kraftige Tag tog Henrik atter
til Paris, hvorfra han Aaret ud sendte blomstrende
Breve hjem — om »Dueller«, »Adelige Tyve«, »En
Henrettelse«, »Folkets Jomfru«, »Skandalerne i Pa
ris« . , , eller hvad der saadan kunde ligge for.
I Agurketiden bragte Bladet Artikler om
Sæde
ligheden;
særlig af Hr. Georg Brandes.
Bjørnson havde jo nylig rejst en Slags Kulturbe
vægelse for »Eengifte« contra »Mangegifte«, og hæv
det at
Mandens
moralske Disciplin — i et fremmeligt,,
oplyst Samfund — ikke burde være ringere end Kvin
dernes. Dette irriterede Hr. Brandes.
(Ravnekrogsluft).
»En særegen Naivetet«, sagde han i »Politiken«,
»er den som giver sig tilkende i Vendinger som
Nu
tidens
sædelige Lighedskrav, den
moderne
Stræben
efter større Sædelighed og deslige. Der er Ravne
krogsluft i disse Talemaader. Menneskene heroppe i
disse smaa skandinaviske Lande gaar endnu og bil
der sig ind, at det, de laver af
Krav
og Regulatorer
paa det kønslige Omraade, som paa alle de andre,
det er
Nutidens,
det er
den moderne Aands
Ytrings
form. Jeg kan forsikre, at den moderne Evolution
paa dette Omraade foregaar ganske andre Steder i
Verden,
Vi skulde imidlertid tage os iagt for
at blive dummere end vi er. Vi kan ikke godt taale
en yderligere Dekadence.«
(»De stille i Landet«.)
Spørger man imidlertid Hr. Brandes, om vi
alle
sammen
er uhjælpelige, lyder Svaret Nej. Der er
enkelte, forklarer han, som holder Fanen højt. Men
det er tavse Folk; »de som sidder inde med en højere
og friere Moral end Gennemsnittets Patentmoral, de
tier klogeligt og nødtvungent stille.« Og spørger man