33 / 176
30
taten . . . udgjorde 705 Ord. Det supplerende Te
legram næste Dag var 400 Ord, Men det største
var dog Telegrammet igaar med Bismarcks Tale.
Det kom til os i 3 forskellige Depecher, der tilsam
men talte 1682 Ord,
Politikens
Privattelegrammer fra Berlin for de
sidste 4 Dage udgør saaledes ialt henimod de 3000
Ord.« (Af en lang og glad Erklæring).
(18.
M a rts
1888).
»Paa Grund af den overordentlig knappe Plads i
Domkirken havde Hofmarskallatet kun kunnet givet
ti tyske og udenlandske Journalister Adgang til at
overvære Kejserligets højtidelige Indvielse. Blandt
disse var Deres Korrespondent.
Saaledes var Politiken ikke blot det eneste skan
dinaviske Blad, men overhovedet et af de faa Blade
i hele Verden, der var repræsenteret ved denne stor
artede Akt.«
(Trykt med høje fede Typer).
Altsaa, allerede i sin Alders
tredje
Aar har »Po
litiken« prøvet paa at være Verdensblad.
Times, Le Temps,
og
Politiken!
Man kan smile lidt ad denne grænseløse hen-
rikske Naivetet — Sagen selv er derimod alvorlig
nok. Naar man nemlig gennemlæser ovennævnte tre
Citater, møder man jo mange Steder ominøse Tegn.
Bare dette éne f. Eks.: »Politiken«s triumfe
rende Forandring af Programmets 4de Paragraf.
I de første Aar var Maalet følgende: »
Politiken
meddeler gennem daglige Oversigter en ufarvet Frem
stilling af Strømningerne i Naborigernes og Udlandets
Politik og Kultur og paaviser deres Betydning for vort
Fædrelands Udvikling.« — Men i 1888 er Idealet
hentet fra den værste gule Presse i New-York, »Hvad
der iaften vækker Paris' Opmærksomhed — en Te
aterforestilling, en Gadedemonstration, en Forbry