36 / 176
32
Hér er hans Entré i »Politiken« — med en femi
nin og vippende, pomadiseret Sirlighed:
(
29
/
9
.)
»Paa Asfalten.
Forhen fandt man ikke
mange virkelige Ladies paa vort første Strøg. Det
var som om de kjøbenhavnske Frøkener og Fruer . . .
kuede deres Trang til at vække Herrernes Beundring
— af Frygt for Opsigt og for udannede Personers
Smil. —
Men pludseligt i dette skønne Efteraar, da selve
Strøget første Gang viste sig i nye Klæder (det var
netop bleven asfalteret), blev man overrasket ved det
hver Dag voksende Antal af virkeligt elegante Dame
toiletter — den evropæiske Tekst til Hestehovenes
lystige Klip-Klap!
Flertallet af Damehattene, der, idet vi slentrer ned
ad Strøget, bølger om os paa vor Vej, er til vor store
Glæde efter sidste Mode , . . .«
(
6
/io.)
»Paa
Asfalten.
Lad os, kære Læserinde,
glide ned ad Asfalten under samme Paraply.
Hvorfor lader ikke Retten en af sine Assessorer
gaa paa Asfalten? Vi skulde paa en lille halv Time
indvi ham i saa mange Pikanterier, at han, om det var
muligt, tog en lille Skade paa sin Dyd.
Den Historie, der i dette Øjeblik bevæger As
falten, er forøvrigt ikke videre kriminel. Den hand
ler om to unge meget smukke Damer, der de sidste
tre Aar har været Strøgets Stj ærner, og som for Ti
den sætter Aarhus paa den anden Ende. Ønsker
De Heltinderne i Croquis?
Harriet
L., Datter af en Nyhavns Brændehand
ler, der for et Par Aar siden aflivede sig ved Gift,
er kendt af hele det galante Kjøbenhavn. Hvor-
mangen hvid Vest har ikke følt Grossererens Hjærte-
banken, naar den høje fyldige Dame henimod Fire
tiden viste sig paa Strøget, bred og yppig, brusende
og knitrende, en af de Kvinder, der fængsler Man
den ved en hel Personlighed, og ikke ved et enkelt
Træk. Med en voldsom Trang til at komme om paa
Livets Solside, som hun kendte gennem Hundreder
„Poijtiken“ 5 Levneds'øb.
3