![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0032.jpg)
29
»Hvad
Times
særlig lagde sig efter og hvorved
det hurtigt overfløj ede sine Konkurrenter, var Efter
retningsvæsenet og Parlamentsforhandlingerne. Det
skaffede sig efterhaanden faste Korrespondenter
rundtom i V erden ............... « (Af en kort tankefuld
Artikel).
(8.
Februar
1888).
»I dette Øjeblik er det saaledes, at alle de store
Verdensblade rundt om i Jordens Hovedbyer holder
Korrespondenter, der daglig telegraferer spaltelange
Beretninger om de sidste Begivenheder, Naar f. Eks.
Bismarck holder en storpolitisk Tale; naar der er
Præsidentvalg i Versailles, . . . saa er disse Begi
venheder i detaillerede Beretninger faa Timer efter
spredt ud over hele Jordkloden, og hvad der iaften
vækker Paris' Opmærksomhed — en Teaterforestil
ling, en Gadedemonstration, en Forbrydelse —
det
læser Amerikaneren imorgen tidlig i sit Blad,
Selvfølgelig er det kun Verdens største og rigeste
Blade, der kan præstere saadanne journalistiske
Vidundere . . . Den danske Presse har maattet sætte
Tæring efter Næring og har hidtil indskrænket sig
til korte — og ikke altid expedite — Fællesmedde
lelser fra det Ritzau'ske Telegrambureau.
Politiken,
der — takket være Publikums Paa-
skønnelse af vore Bestræbelser — efterhaanden er
naaet til en smuk økonomisk Stilling . . . er imid
lertid — som vore Læsere har villet bemærke — og-
saa i den Retning gaaet i Spidsen for den danske
Presse . . . Ved Hjælp af lange Privatdepecher har
Politiken
saaledes i de sidste Par Dage kunnet bringe
danske Læsere — 24 Timer før de andre danske
Blade — Ordlyden af den tysk-østrigske Traktat og
et flere Spalter langt Referat af
Bismarcks
. . . Tale
iforgaars.
Vore Læsere kunde maaske interessere sig for
at erfare Telegrammernes Ord. Vi skal kun nævne
Tal fra de sidste Par Dage. Telegrammet om Trak(5.
Januar
1888).