PolitikensLevnedsløb

delse —

det

læser Amerikaneren imorgen tidlig i

sit Blad.«

Fra

Paavisning

ufarvet Fremstilling

— til

»journalistiske Vidundere«! Fra at ville gavne Fæ

drelandet ved at bringe Læserne en daglig Strøm af

virkelig betydningsfuld

Kultur,

— til at ville proppe

Publikum ved Morgenkaffen med en fransk

For

brydelse!

Paa de mange andre Tanker som Citaterne kan

vække hos en lydhør Læser skal vi efter Løfte ikke

komme ind.

At en ny Epoke paabegyndtes er imidlertid unæg-

teligt, —

1888 var et

historisk

Aar.

1889

89 blev nærmest trist.

En ihærdig, pludselig Indignation imod obscøne

Ting var i Begreb at tage

Fart

i By og Land. —

»Politiken« indsaa inden længe, at den tro og gode

Kunde »Leporello« og de andre Svampe-Herrer

maatte holdes bort, for en Tid.

Maaden man benyttede var hensynsfuld. Redak

tøren sagde nemlig ikke brat og brøsigt: »Mine Her

rer — fra imorgen er vi færdig.« Nej; diskret og

taktfuldt blev Annoncerne med Nænsomhed forflyt

tet fra den gamle Plads (lige ovenover Hørups Navn)

og — sat op paa Toppen af »Rejselisten«.

Kunde noget formuleres nettere? Hørup var al

ligevel en fin Natur. — Pænere end »Leporello« og

Kollegerne; de blev nemlig ganske roligt siddende.

Men den ovennævnte Folkestemning steg. To

Adresser, hver med over Hundred Tusind Navne, send

tes ind til Rigsdag og Regering. Og en skønne Dag

har »Politiken« øjensynlig fundet, at en kraftig Hand