PolitikensLevnedsløb

mest levende Opmærksomhed fra alle Sider. Navnlig

har en Mængde herboende Tyskere valfartet ud til

dem for paa nært Hold at se de to

Æventyrere,

som

alle Højrebladene igaar efter en Snor kaldte dem.

Man vil have fundet, at intet hverken i deres Væ

sen eller i deres Bopæl tyder paa Æventyreren, — —

Hvad der foreløbig vides, vides gennem

Politiken.

Vor Beretning, der var et nøgternt Referat af de

omhyggelige Undersøgelser vi havde ladet anstille,

har vist sig korrekt til de mindste Enkeltheder. . . .«

%. (altsaa syv Dage senere) aflægger »Politiken«

atter

Beretning om de tvende højst korrekte Gent

lemen:

»Jeg begav mig ned i Kahytten og opdagede straks

den Gamle, som sad i en foroverbøjet grundende Stil

ling ved et Bord. — — Først bed han af Smørre

brødet, saa af Ræddiken, og tilsidst tog han sig en

Snaps. — — Den anden sad lidt afsides og skar

paa en af sine temmelig udviklede Ligtorne.«

(Forklaring: Herrerne (et P ar Skomagere) var bleven

kald t tilbage med den første Damper; — af Stettins T ugt

hus.)

En Uge efter var Henrik atter i Vinden.

/s, med

deler »Politiken«, at han er bleven overfaldet i Cir

kus Renz.

/s. tager Bladet ham i Forsvar. Han

har slet ikke »dadiet de to Akrobatinder, hvis for

nærmede Fader overfaldt ham. Han havde privat

lovet Faderen at gøre sit til, at de blev velvilligt om

talt; det er de ogsaa b levet

.«

Samme Dag skriver Henrik følgende (i et fingeret

Kærestebrev til en Livjæger — et Led af en lang

Række):

»Dit Hjærte vil saamænd ikke smælte ved at se

Renz' gamle tyske Piger med de skelende Øjne.«

løvrigt fortsatte han saaledes: »Du skriver, det har

krænket din Livjæger-Ære, at jeg har haanet Fane