PolitikensLevnedsløb

61 / 176

58
Dagbog«. Hver Søndag og Torsdag serveredes et Par
Spalter.
Dette kunde vel i Grunden have været mer end
nok, men »Politiken« supplerede alligevel Menuen
med meget udførlige »galante« Historier, F. Eks,
18l u : om en fransk Præst og hans Sognebarn, 18/i,:
Interiør fra et erotisk Boarding-house, 25li.: en Kunst­
ner, hans Hustru og Hr. Fox, 3%.: en Pariser og
en »nydelig modiste«, 4/a,: en fransk Embedsmand
og en »prostituée«. Etc. etc,
Naar hertil kommer en Serie cavlingske Breve
fra Amerika, maa det siges, at der med vigueur ved­
ligeholdtes et fortrinligt atmosfærisk Tryk,
løvrigt ildnede Flaneur de træge Byesbørn til
større Adræthed, og fra Paris indløb talrige Epistler
af »Antonius« — fromt tilrettelagte for den hjemlige
Ungdom:
»Og vimse som smaa smidige Firben og som de
tropiske brogede Slanger i Paradis, smutter pragt­
fulde Pigebørn ud og ind langs ad Boulevarden —
den kære Boul. Mich. — nærmer sig den sløvt til-
bageslængte Student, støtter med Kvindens forræ­
derske Fortrolighed en Haand blidt og dog fast paa
hans Knæ og beder ham om 01 til deres altid tør­
stende Pige-Samvittighed.
I Lørdags var disse Slanger — uden hvilke intet
Eden — alle dobbelt saa dejlige, som de plejer , . .«
Saa kommer Beskrivelsen, af Irene, Isabella, osv.;
de mindede jo naturligvis Antonius om »spanske
Infantinder« og deslige, — Ingen ung og uerfaren
Københavner kunde se, af hin Beskrivelse, at disse
Væsener var nogle snavsede Stakler, grimme af Last
og Smitte — for hvem Boulevard St. Michels Bænke
er et af de sidste Etapper inden Hospitalet eller
Floden. Mindes man ikke hér Hr. Johannes Jør­
gensens Erklæring, om visse danske Skribenter?
(»Jeg har set dem paa nærmeste Hold, og jeg véd,
at i daglig Tale bruger de ikke nær saa fine Gloser.
Dér nævnes alle Ting ved deres rette Navn. Dér