58 / 176
55
»Politiken« var utrættelig. Uge efter Uge smyk
kede den Byens »Forlystelsesanstalter« (en ironisk
Glose, som de Dannede lidt raillerende fik lavet) med
et Skønhedsflor af pæne Ord. Bladets fingernemme
Penne havde travlt.
Selv Hr.
Cavling
fraadte til som Pyntekone —
en Bestilling, som det muskuløse Haandelag jo gjorde
vanskelig. Men han tog nu fat alligevel. Her er et
Forsøg med
Figaro
— som han prøvede at kaste
Charme
over og at prise som et sjældent Sted for
sjælelig Observation:
(
14
. 1.
92
). »
Menneskelig Lidenskab, Kær
lighed og Had afspejler sig i dette Mylr, medens
Dansen vildere og voldsommere gaar sin Gang. Her
er Baldronninger — pragtfulde svært byggede Slag
terpiger — for hvis Gunst der henad Morgenstunden
uddeles drabelige »Skaller«, og rent ud sagt finder
vi, at disse smaa Afbrydelser ikke mangler Charme.
Ignotus.«
Synlig systematisk søgte man at rydde Stenene
af Vejen Aar for Aar. — Her er et Eksempel (i4/i.
95
) paa Taktiken:
(Oprigtig talt, vi forstaar Dem ikke),
»-----------Der kom en Herre af vort Bekendtskab
og standsede os paa Gaden. Han er gift, har en Søn
i Lømmelalderen og en Datter paa Grænsen af For
lovelsesperioden. Han sagde omtrent følgende til os:
— »Kære, De har i Deres Blad skrevet, at de
seks
Harrisons
i National var nydelige, og at et flot
tere Variéténumer ikke er set i Byen siden
Solstraa-
lernes
Tid. Men De kan dog umulig mene, at min
Søn — jeg vil slet ikke tale om min Datter — har
godt af at være Vidne til den overordentlige Letsin
dighed i Kostymer, som disse Damer udviser!«
Vi svarede ham saaledes:
— »Kære, Deres Søn er en meget ung Mand, og
hvis han ikke kan taale at gaa paa Variétéer, maa