53 / 176
50
en Bunke løsrevne Citater: bitre Jammersord over de
trangeste Tider og jublende Fanfarer over Forlystel
sesanstalternes fyldte Huse . . . og denne Tilstand
lod til at undre Dem.
Ønsker De Forklaringen, skulde De en Nat henad
Tolvtiden . . . gaa ind i en af Kjøbenhavns mest yn
dede Forlystelsesanstalter. — — De vil faa meget
at se. —
Lidt før tolv og paa Slaget
12
forlader en tæt
Skare jævne Borgerfolk Lokalet. Hverken ved denne
Skare eller ved Mængden af samtidig forbipasserende
unge Mennesker bliver der Anledning til synderlig
mærkelige Iagttagelser.
Men pas paa det sidste Hold Stamgæster, de
P ar Hundrede Stykker, der efter at det store Publi
kum er forsvundet, samler sig om Bordene, drikker
tæt og taler fortroligt. De kender næsten alle hver
andre, og De, Hr. Redaktør, De kender ogsaa ad
skillige af d em .-------
Se, det nærmeste Bord.
Fløjmanden, det er den lange Kræmmer fra
Østergade, der i Halvfjerdserne vel gik fallit de tre
Gange, og for hvem Broderen bestandig tog Stødet
af. Men ved den fjerde Fallit var Broderen død,
alle Svindlerierne blev aabenbare, og Fyren fik aldrig
Butik mere. Han er forresten nydelig i Klæderne
den Dag idag.
Den svære Mand, der drikker G las med Nr.
1
,
det er den rige Grosserer, som hævede Forretningen
og rejste bort, efter at Sædelighedspolitiet havde
haft ham i Fo rh ø r.
J a vel. — Saa er han kom
men hjem ig e n .--------
Ja , den næste behøver ingen Præsentation, Ham
ser De hyppigt, og senest saa De ham i Formiddags,
da han var oppe paa Kontoret, klagede, græd og
paakaldte Ungdomsvenskabet.
Stakkel, han var
for femogtyve A a r siden en ung, velhavende Fy r,
skrev morsomme Viser, spillede daarlig Privatkome
die og læste til Magisterkonferens i F r a n s k .-------