51 / 176
FEM TE K A P IT E L
1892.
(Vi. 92),
»Gudskelov.
A lle paalidelige Venner
a f Fremskridtet vil med Tak mindes det henfarne
A a r. Det har bragt os et flinkt Skub henimod den
yderste Grænse for Fæiskheden, det Punkt, hvor al
videre Nedgang er umulig og hvor der begynder sikre
Chancer for Opgangen.
Pessimister vil herimod kunne indvende, at der
i dette fortræffelige, lille Land overhovedet ingen
Grænser gives for B e stialiteten .--------
Alligevel fortrøster vi os til, at der nu ikke kan
være meget mere end et Par Menneskealdre tilbage
til, at den danske Dumhed har loddet Bunden.«
( A f en L eder).
(Flaneurs B rigade).
Paa et enkelt Punkt var »Politiken« bleven skuf
fet i det svundne A a r:
Det var ellers gaaet ganske godt for Bladets nye
Træner af de Unge: Hr. Flaneur. Een af hans E le
ver var endog
Baron.
Baron
Bech.
Ret en Mand,
man kunde have Glæde af. Han var først og frem
mest elegant; med en glimrende Forstand paa Vin.
Vordende Grosserer var han ikke — men forøvrigt
heller ikke Økonom. Hans Tobak var upaaklagelig.
Han forstod at skære for og havde tydeligt en vis